Væksten i antallet af danskere med en aktiesparekonto satte i 2025 rekord for andet år i streg. I 2025 var stigningen på 167.000, hvilket er flere end den tidligere rekord fra 2024 på 135.000. Væksten i 2025 var især drevet af et meget stærkt første halvår med en tilgang på 103.000 nye konti, mens stigningen i andet halvår landede på mere moderate 65.000, der dog fortsat er den tredjestørste halvårsvækst siden ordningen blev etableret.
Den samlede vækst i de to rekordår 2024 og 2025 ender på 302.000. Det er mere end den samlede vækst i ordningens første fire leveår, 2019–2022, der var på 292.000 konti. Den markante fremgang de seneste par år betyder, at 658.000 danskere har en aktiesparekonto i dag. Det svarer til ca. 11 pct. af danskerne.
”Investeringslysten blandt danskerne var stor i både 2024 og 2025, og det har helt naturligt smittet af på interessen for aktiesparekontoen. Den markante vækst de seneste par år hænger dog formentlig også sammen med, at ordningens indskudsloft er blevet forhøjet med mere end 50 procent i perioden. Selvom godt 1 ud af 10 danskere har en aktiesparekonto i dag, er ordningen fortsat langt fra at være folkeeje, og rammerne for aktiesparekontoen er derfor et naturligt sted at kigge hen, hvis man vil forbedre investorkulturen i Danmark. Det vil gøre ordningen attraktiv for flere og bedre for dem, der allerede bruger den,” siger Line Munkholm Haukrogh, direktør i Finans Danmark med ansvar for investering, digital innovation og samfundsomstilling.
En ordning, der har skabt debat
Siden etableringen i 2019 har aktiesparekontoen været genstand for politisk debat. Det gælder ikke mindst størrelsen på ordningens indskudsloft, der er markant lavere end sammenlignelige ordninger i de øvrige nordiske lande. Hvor den danske ordning i 2026 har et loft på 174.200 kr., opererer hverken Sverige eller Norge med et indskudsloft, og i Finland er grænsen sat til 100.000 euro, hvilket svarer til ca. 750.000 kr.
Debatten om aktiesparekontoen fik fornyet fart i 2025, da Europa-Kommissionen offentliggjorde en række anbefalinger til medlemslandene om, hvordan de kan designe eller forbedre eksisterende investeringssparekonti som den danske aktiesparekonto. Formålet er at gøre det nemmere og mere attraktivt for europæere at investere deres opsparing.
”Vi deler fuldt ud Kommissionens vurdering af, at investeringssparekonti som den danske aktiesparekonto er et effektivt værktøj til at få flere europæere til at investere. Vi må dog også konstatere, at væksten i Danmark er kommet til trods for vanskelige rammevilkår, og at ordningerne i Sverige og Norge er langt mere udbredte. Derfor er der fortsat behov for at se på, hvordan aktiesparekontoen kan gøres mere attraktiv, så den for alvor kan forløse sit potentiale,” siger Line Munkholm Haukrogh.
To tiltag kan gøre en forskel
Finans Danmark peger på, at særligt to tiltag kan gøre en forskel. For det første bør indskudsloftet hæves til minimum 500.000 kr., så den danske ordning kommer tættere på de øvrige nordiske ordninger. For det andet bør ordningen udvides med flere typer af investeringer. I dag kan aktiesparekontoen kun – som navnet antyder – anvendes til investeringer i aktier og investeringsfonde, der primært investerer i aktier. Det gør ordningen mindre relevant for danskere med kort tidshorisont og lav risikovillighed.
”Hvis kontoen i stedet omdannes til en egentlig investeringssparekonto, hvor der også kan investeres i obligationer og obligationsfonde, bliver den attraktiv for langt flere danskere på tværs af livsfaser og risikopræferencer. En sådan ændring vil desuden være i tråd med Kommissionens anbefaling om, at ordningerne også bør give adgang til investeringer i obligationer og obligationsfonde,” siger Line Munkholm Haukrogh.
