Danmark har de senere år arbejdet målrettet på at gøre sig mindre afhængig af russisk energi, kinesisk teknologi og amerikanske it-løsninger på kritiske områder. Men på det finansielle område bevæger udviklingen sig i den modsatte retning.
Amerikanske investeringsbanker anslås allerede at stå for omkring en fjerdedel af investeringsbankaktiviteterne for Europas største virksomheder. Samtidig sidder de tungt på markedet for de største virksomhedshandler i Norden. Målt på størrelsen af handlernes værdi sidste år var syv af de ti største banker amerikanske, mens kun to var nordiske.
"Kapital og finansiering er også kritisk infrastruktur. Derfor bør vi være lige så opmærksomme på vores finansielle afhængighed, som vi er på vores afhængighed af energi, teknologi og forsvarsmateriel," siger Lars Gert Lose, administrerende direktør i Finans Danmark.
Vi mister kontrol
Hvor danske banker fortsat er dominerende, når det gælder private husholdninger, boliglån og små og mellemstore virksomheder, så ser det anderledes ud, når det gælder konkurrencen om at finansiere store virksomheder, rådgive om investeringer og tiltrække kapital.
"Vi hilser enhver konkurrence velkommen, men det skal ske på lige vilkår, så finansieringen af Europas virksomheder og omstilling også kan varetages af europæiske aktører. En stærk europæisk finansiel sektor er også et spørgsmål om strategisk autonomi," siger Lars Gert Lose.
Samtidig står vi over for massive investeringer i beredskab, energi, digitalisering, klimasikring og grøn omstilling, her spiller bankerne en afgørende rolle.
“Hvis danske banker bliver svækket, bliver vi mere afhængige af finansielle aktører udefra. Det vil være en enorm risiko at løbe for det danske samfund, hvis vi vil bevare kontrollen over vores egne muligheder for at skabe vækst og udvikling," siger Lars Gert Lose.
Finans Danmark peger på, at Danmark og EU derfor bør have langt større fokus på, hvordan regulering påvirker finanssektorens konkurrenceevne og mulighed for at finansiere vækst og investeringer. Ikke mindst i den nuværende situation, hvor finansiel regulering også bliver brugt som industripolitik. Amerikanerne lemper nu reguleringen for deres finanssektor, så den står bedst muligt til at bidrage med vækst og innovation i samfundet. Det samme gør briterne.
Fakta
Amerikanske investeringsbanker står for ca. 25 pct. af investeringsbankaktiviteterne for Europas største virksomheder ifølge estimater fra London Stock Exchange Group.
I 2025 var syv af de ti største banker på markedet for nordiske virksomhedshandler amerikanske. Kun to var nordiske.
Nye analyser fra GARP og Implement peger på, at overimplementering af finansiel regulering reducerer danske bankers konkurrenceevne og finansieringskapacitet.
Fjernelse af overimplementering kan ifølge analyserne løfte dansk BNP med op mod 15 mia. kr. årligt.
Fakta
I 2025 var syv af de ti største banker på markedet for nordiske virksomhedshandler amerikanske. Kun to var nordiske.
Kilde: M&A rankings fra Mergermarket Mergermarket-Global-Regional-MA-Financial-Advisor-League-Tables-2025.pdf
Amerikanske investeringsbanker står for ca. 25 pct. af investeringsbankaktiviteterne for Europas største virksomheder.
LSEG estimerer samlede fees for investmentbanker i Europa - af dette står de 5 store US investeringsbanker (GS, BofA, MS, Citi, JPM) for ca . ¼
Kilde LSEG
Beregnet ud fra Tabel "European Investment Banking Fees" på slide 9
H1 2024: https://thesource.lseg.com/TheSource/getfile/download/1b130233-4247-44da-a2e6-3603a16c506d
Q1 2025: https://thesource.lseg.com/thesource/getfile/download/325eddc1-15ad-4d66-bf2d-031d037b43a3
De største banker på markedet for nordiske virksomhedshandler:
Fra USA:
Goldman Sachs
Morgan Stanley
JP Morgan
BofA
Jefferies
Citi
Evercore
Fra Europa:
DNB Carnegie
SEB
EY